Gaven er uden tøven; livets briller er pudsede og taknemmeligheden for livet fundet frem igen.

I weekenden så jeg filmen ”127 hours” om bjergbestigeren Aron Ralston (36 år), der i maj 2003 kommer ud for en klatreulykke i Utah, USA. Efter seks dage i en snæver, mørk og kold canyon, med meget lidt vand og mad, amputerer han egenhændigt sin højre arm med en sløv lommekniv for at overleve.

Filmen er på en gang spændende og gruopvækkende, men mest af alt tankevækkende. Efter at have set filmen googlede jeg ham, og fandt et youtube-klip (se nedenfor), hvor han fortæller om sine tanker og handlinger, under og efter ulykken. Han fortæller bl.a. at ulykken har givet ham en fornemmelse af genfødsel og øget intensitet i livet.

Før ulykken var Aron en velbegavet, aktiv og positiv mand, der havde udlevet mange af sine drømme. Umiddelbart virkede det som om at han trivedes i sit liv. Alligevel beretter han om en øget livskvalitet efter ulykken.

Hvad er det vi mennesker har så svært ved at se, indtil vi er lige ved at miste det? Hvorfor kræver det nærdødsoplevelser eller trusler på livet, før vi slår øjnene op, og ser alt det dejlige der er i livet og i os selv?

Når jeg taler med mennesker i konsultationen, så handler den manglende trivsel ofte om, at noget udefra er udeblevet, og derfor er der stadig ingen eller lille trivsel. Når først jeg har fået et nyt job…, Hvis bare jeg havde nogle flere venner…, Når vi får lidt mere tid sammen…, Når børnene bliver større så…

Vi venter og venter, men intet sker. Vi bliver ved med at gøre det vi plejer, eller vi bliver ved med ikke at gøre noget, og vi får underligt nok de samme resultater som vi hele tiden har fået. Vi skriver vores egen kedelige eller triste historie.

Alvorligt syge og mennesker der har været ude for alvorlige ulykker , siger ofte, at de ikke ville have været udfordringen foruden. Hvorfor mon? 

Klik her for at se video på youtube.

Når man spørger ind til det, så viser det sig, at de har fået en større selvindsigt, en mindre selvhøjtidelighed, en større rummelighed, en større næstekærlighed, fokus på det der virkelig betyder noget i livet. De lever livet!

Tænk hvis du allerede nu evnede at leve livet fuldt ud, med taknemmelighed og glæde over hvor fantastisk og vidunderligt livet er. Hvordan mon dit liv så ville se ud?

Et skridt på vejen til øget trivsel og livskvalitet kan være at stille sig selv nedenstående spørgsmål:

• Hvor meget får du ud af dit liv? Lever du det optimalt? 
• Gør du brug af alle de gaver der er blevet dig givet?
• Hvad er dit livsformål, og har du ambitioner om at nå det?
• Brug alle dine muligheder mens du har dem. Hvorfor dog vente til du har færre eller det måske er for sent?

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i livet, og jeg håber du når alt det du gerne vil. Du skylder dig selv og os andre at folde dig fuldt ud.

Aron har bl.a. skrevet bogen "Et umuligt valg"